Det er ikke så ofte jeg er misundelig, men når jeg ser madporno kan jeg blive utrolig misundelig.  Efter jeg har boet i USA er jeg lidt fikseret på mad derfra.  Specielt deres Low Country Boil fra sydstaterne.  Der hvor deres “crayfish” (samlebegreb på rejer og krebs) mere eller mindre hopper op i gryden med masse krydderier.  De har også majs, kartofler, løg og røget pølse med.  Det er lidt som vores labskovs – de tager de råvarer de har for hånden, gerne de billige, og lave fantastiske retter ud af det.

Da det også er fantastisk delemad, fandt jeg ud at jeg skulle lave retten til min fødselsdag.

Det blev en hit, og familien har nu et ønske om at dette bliver en tradition på min fødselsdag.  Da jeg ikke har sydstatenes “crayfish” brugte jeg af Nordsøens fantastiske madfad.  Hos fiskehandleren fik jeg flotte rejer, nogle rigtig små jomfruhummer, som ikke var særlig større en tigerrejer, samt krabber.  Hos grønthandleren havde han nypoteter og fersk majs!  Kan det blive bedre?

Jeg tog frem min største gryde og fyldt op med Sunshine fra Midtfyns Bryghus, vand og mit hjemmelavede “Old Bay Seasoning” – et fantastisk krydderi til fisk og skaldyr.  Gryden var lidt ii mindste laget – så du skal måske dele det i 2.  Så fulgte jeg bare opskriften.  Det blev helt fantastisk.  Til den dejlige gryde, serverede jeg så 2 saucer. Den mest populære var hvidløg og smørsovsen, men også den spicy appelsinsovs var god.

Vi blev alle dejlig smovset ind 🙂

Prøv det!

Sydstats low country boil med en tvist af nordsøen

Den traditionelle skaldyrs gryden fra sydstaterne
4.70 fra 10 stemmer
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 55 minutter
Ret Hovedret
Køkken Amerikansk
Antal 8

Ingredienser
  

  • 2 stk citroner skåret i kvarte
  • 2 stk laurblær
  • 3 spsk groft salt
  • 2 spsk hele peberkorn
  • 3-4 spsk Old Bay krydderi se opskrift over
  • 1,5-2 kg små nye kartofler
  • 1 kg røgede pølser kuttet i 5 cm lange stykker
  • 2 stk løg skrællet, skåret i kvarte
  • 4-6 stk mais delt i bidder
  • 1-1,5 kg små jomfruhummer se over i teksten
  • 1 kg store rejer
  • 4-6 stk krabbeklør
  • 2,5 l ale en lys maltrig ale
  • 3 l vand

Sådan gør du
 

  • Fyld en meget stor eller 2 gryder med øllet og vandet. Bruger du 2, fordeler du ingredienserne, øl og vand mellem dem.
  • Tilsæt citroner, laurbærblade, løg, salt, peberkorn og krydderier, dæk til og bring det i kog.
  • Tilsæt kartofler, bring det i kog, og kog i 7 minutter
  • Tilsæt pølse og krabbeklør, kog op igen og kog i 5 minutter.
  • Tilsæt majs, kog op igen og kog til majs er kogt, og kartoflerne er møre cirka 5 minutter mere.
  • Tilsæt de små jomfruhummer(har du større jomfruhummer - tilsæt de tidligere) og rejer, rør om forsigtigt, indtil rejer bliver lyserøde, cirka 3 minutter. Si gennem et meget stort dørslag. (du kan med glæde spare på fonden)
  • Server retten på et voksdug eller store fade. Drys med ekstra Old Bay. Server med saucer ved siden af, hvis det ønskes.
Keyword Fisk, skaldyr
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var