Får i kål er kåret til Norges nationalret.  Altså Norges svar på Stegt flæsk med persillesovs.  Så når man i dag fejer Fårikålens dag i Norge, har jeg tænkt at gå tilbage til rødderne.   Fårikål kommer først i de norske kogebøger mod slutten af 1800 tallet.  Selv om Norge på denne tiden var i en tvangsunion med Sverige (givet som bytte pga Danmark var på fejl side i Napoleonskrigene), var den danske indflydelse stærk, specielt i byerne.

Selv om blandingen af kød og kål er en gammel tradition, tror man at den norske fårikål er en fornorskning af den danske ret “Nedlagt gaas i hvidkaal”, som blev serveret til borgerskabet i Kristiania.  Opskriften er først set i kogebogen «Fulstændig norsk kokebok» fra 1835, skrevet af Karen Dorothea Bang.  Hun antyder i opskriften at får kan bruges i stedet for gås, da der er en meget større tilgang på får end gås i Norge.  Denne gang går jeg originalt med gås og når jeg så koger den i Danmarks nationaldrik – kan det vil ikke blive andet fantastisk.

Der et bedst at bruge gåselår, da du lægger benene med, som giver mere smag.  Jeg brugte bryst og lår.  Jeg lod den simre i over 3 timer.  Husk også at den er næsten bedre dagen efter!

Øllet giver bare en dybere og bedre smagl!  Jeg brugte en sponseret Rough Snuff II fra Midtfyns Bryghus!

Smagelig måltid!

Til retten drak jeg en brown ale.  Se hvordan mad og øl passer sammen her.

Her er nogle eksempler over brown øl til maden.
Svaneke Brown Ale
Fanø Vadehav
Funky Santa fra Midtfyns Bryghus

Gås i kål og øl

Den danske version af den norske nationalret
No ratings yet
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 3 t
Samlet tid 3 t 10 min
Ret Hovedret
Køkken Dansk, Norsk
Antal 6

Ingredienser
  

  • 1,5 kg Gås. Lår eller bryst Helst lår
  • 1,5 kg hvidkål
  • 5 tsk hel peber
  • 2 tsk salt
  • 3 dl øl brown ale eller anden ale

Sådan gør du
 

  • Saml alle ingredienser
  • Skær gåsekødet i terninger på 4x4 cm.
  • Halver hvidkålshovedet, skær derefter 5-6 både af hver halvdel. Få lidt med stokken med
  • Brun kødet lidt på alle sider. Læg de lagvis med kålen i gryden. Strø hele peberkorn og rigeligt salt på lagene. Brug eventuelt 1-2 spsk hvedemel mellem hvert lag om du vil jævne saucen (valgfrit)
  • Hæld 3 dl øl over. Sæt låg på gryden og lad den simre i til kødet er mørt. Lad den bare få god tid. Den bliver bare bedre. Tjek fra tid til anden at den ikke går tom for væde. Det burde den ikke, da kålen også afgiver væde. Går den tom - fyld på.
  • Server med kartofler
Keyword Gås, Madretter med øl
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var