Kender du den følelse af glæde og forventning når du har en god ret simrende på ovnen?  Hvordan duften af god mad bare spreder sig i køkkenet.  Fantastisk, og det er hvad er hvad skipperlabskovs gør ved dig.

Vi ville prøve at lave den med øl, og så traditionel som muligt. I bogen Danske egnsretter fandt jeg en opskrift som vi udviklede videre på.  Man kan datere skipperlabskovs til danske sejlskibe helt tilbage til det tidlige 1800-tal.  Den er en af få retter som er blevet overført fra søen til landjorden.

I Nord-Tyskland brugte man saltede sild, som var kørt gennem kødhakkeren sammen med kødet.  I Danmark brugte man oksekød og svinekød.  De brugte saltet kød på skibene, da det saltede kød var mere holdbart. For denne opskrift har vi brugt vanlig oksekød og stribet flæsk som jeg så sprængte let med denne opskrift.  Jeg lagde bare de skårede terninger i saltlagen i en times tid.  Vil du ikke sprænge kødet, kan du bare bruge flæsket som det er.

Jeg brugte Refsvindinges Ale no 16 i opskriften. Den er ikke bitter, og maltets sødme giver retten en rundere smag.  Husk på at øllet ikke skal koge ind, da dette får frem bitterheden.  Jeg gav bare øllet og bouillonen et kort opkog, og lod siden retten bare simre på den laveste varme, som fik den til at simre videre.

Det er mindre væske i denne ret, end i mange andre opskrifter jeg har fundet på nettet, og frygtet det var for lidt.  Det var det ikke, mosen blev lind og god.

Til øllen drak vi også en brown ale til. Læs mere om hvordan øl og mad passer sammen her.

 

Skipperlabskovs med øl

En fantastisk smagfuld skipperlabskovs med øl i.
0 fra 0 stemmer
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 2 min
Samlet tid 12 min
Ret Hovedret
Køkken Dansk, Mad med øl
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 400 g oksebov eller tykkam, skåret i terninger
  • 300 g stribet flæsk letsaltet, skåret i mindre terninger
  • 2 stk Laurbærblade
  • 10 stk Peberkorn
  • 2 stk Løg groft snittet
  • 2 dl boullion jeg brugte oksebouillon
  • 2 dl øl jeg brugte ale no 16
  • 1 kg Kartofler skåret i småstykker
  • purløg
  • rugbrød
  • Smør

Sådan gør du
 

  • Samle alle ingredienser
  • Oksekødet og flæsket brunes let med de snittede løg. Løget skal ikke tage farve, bare blive klare.
  • Ale og bouillon får et let opkog (om du koger øl for meget bliver det bittert)
  • Den kogende alebouillon, laurbærblade, peberkorn hældes over kødet. La det simre på så lav varme som muligt i halvanden time.
  • 1 kg kartofler, skåret i småstykker, tilsættes. Når kartoflerne er kogt ud piskes de til en grød med kødstumper i.
  • Serveres med purløg, smørklatter, rugbrød og syltede rødbeder.
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var