Naboen spurgte; ”vil du have nogle hornfisk?  Kan du bruge det til at lave noget med øl?”  Jeg behøvede ikke at tænke i lang tid. ”Ja, tusind tak!”  Så var spørgsmålet, hvad skal vi bruge fisken med de grønne ben til?

Lad 70’erne få sin hornfisk i gele tilbage, og lad os opgradere geleen med øl. I 70erne var selve festmaden mad i gele.  I min familie var det den såkaldte ”Cabaret” som var det store. Selv syntes ikke jeg kolde rejer, æg, grønne ærter, gulerødder i en bevægelig gennemsigtig masse var særlig appetitligt. Nu har så mangt forandret sig i mine smagsløg siden 70’erne, måske også mit syn på mad i gele?

Selve retten er nem at lave.  Du skal bare have tid til at lade geleen sætte sig.

Til denne hornfisk i ølgele passer det med en god lys ale. Se hvordan øl og mad passer sammen her.

Dommen over retten?  I smagspanelet var det flere som syntes det er meget godt, men også nogle som mig, som syntes at 70’erne kan beholde den kolde mad i gele.  Vi var splittet 50/50.

Hornfisk i ølgele

God gammeldaws hornfisk i ølgele
4.50 fra 4 stemmer
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 39 minutter
Ret Forret, Frokostret, Hovedret
Køkken Dansk, Påske
Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • 1 kg hornfisk 3-4 stks
  • 10 stk rosenpeber
  • 6 stk Peberkorn
  • 1 stk Løg skåret i grove både
  • 2 stk Laurbærblade
  • 1 bundt Persille
  • 1 stk citron
  • 0,66 l Ale
  • 2 dl Lagereddike
  • 10 blade Husblas
  • 1 stk agurk

Sådan gør du
 

  • Samle alle ingredienser
  • Øl, eddike, røde og sorte peberkorn, laurbærblade, løg og et par stilke persille koges op og simres i 15 minutter.
  • Hornfisk skæres i skiver, drys godt med salt over. Lad den trække salt mens lagen koger.
  • Efter 15 minutter slår du varmen af, og lader hornfisken pochere i lagen. Ca 5-8 min
  • Tag hornfisken op når de er møre men stadig faste. Rens ud de grønne ben og lad den køle af. (Jeg synes det er bedst at pille ben når den er varm, andre mener at det er bedre kold)
  • Si lagen, spar på rødpeber.
  • Læg husblad i koldt vand i ca 5-10 minutter til de er bløde. Præs al vand ud, og put husblas i lagen og lad den køle
  • Jeg hælde først meget lidt lage i en randform, med nogle stilke persille. Satte den i køleskabet. På denne måde kunne persillen blive fast i toppen af formen. Så lagde jeg rødpeber fra lagen i formen. Så alle hornfisk i stykker, så resten af lagen. Så satte jeg det hele i køleskabet.
  • 3-4 timer eller over natten så er den færdig. Dyp randformen hurtigt i varmtvand for at få geleen ud af formen,
  • Server på rugbrød, men citron og agurk i tynde skiver, samt med hakket persille over...
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var