Tarteletter
Det tog mig 16-17 år i Danmark før det gik op for mig hvilken genial lille ret det er. Den virker som noget mærkelig noget. En beholder som smuldrer, med mad som flyder ud over det hele. Men efter års akklimatisering, har jeg nå fået åbnet øjnene for denne lille container hvor man kan få en rigtig lækkerbisken i en mundfuld!
Hvad er en tartelet? Dette siger Gyldendals leksikon: ”lille, skålformet skal af butter– eller mørdej, der fyldes med stuvning e.l. og især serveres som forret.”
Historien om tarteletter i Danmark kan trækkes tilbage til en kogebog fra 1785 af Carl Müller, og han brugte syltetøj som fyld. I 1842 dukker brisselstuvning op i små forbagte postejer i Mangors kogebog. Retten spreder sig ud i slutningen af 1800-tallet. Tidligt i 1900 tallet er tarteletten ofte en mellemret for borgerskabet, og i mellemkrigstiden bliver den almindelig for hele borgerskabet. Efter krigen blev den en populær forret til søndagsmiddagen.
Den var specielt populær på landet vest for Storebælt. Omkring årtusindeskiftet blev den set på som lidt ”mormoragtig”, men de senere år har tarteletten fået en renæssance. Der er kommet bøger, den har fået sin egen forening og alle frokostrestauranter med selvrespekt har tarteletter på menuen.
TartØLetter
Min spirende interesse for at lave mad med øl i, går som hånd i handske med åbenbaringen om tartelettens genialitet. De stuvninger, simreretter og andet fyld, som bruges i tarteletter, er fantastiske til at berige med øl. Derfor det nye ord – tartØLetter.
Vi kan derfor udvide Gyldendals definition: TartØLetter: lille, skålformet skal af butter– eller mørdej, der fyldes med stuvning e.l. hvor ØL er en hovedingrediens. Serveres både som forret og hovedret.
Der er flere grunde til disse retter passer specielt godt til tartØLetter:
Øl vil forstærke den gode smag i den originale ret og gøre den mere raffineret.
Retterne bliver ofte valgt fra som hovedret, men de kan blive små, spændende, smagfulde og uventede forretter.
Seneste kommentarer