Denne lammekølle er utrolig smagfuld. At den er røget, øger bare smagsoplevelsen. Den er blevet utrolig populær til vores påskefrokost.
Det giver også god smag hvis du laver en lille pensel af rosmarinkviste til at baste lammet med.
Til lammet drikker jeg en god brown ale.
Sådan passer øl og mad sammen.
Røget Lammekølle i sennep, rosmarin og ølmarinade
Dejlig smagfuld lammekølle
Ingredienser
- 1 stk lammekølle
- 5 spsk dijonsennep
- 4 spsk honning
- 1 stk citronskal skal fra 1 citron
- 0,33 l Ale brugte en påskeale fra Refsvindinge
- 4 fed hvidløg finhakket
- 3 kviste Rosmarin 3 deles i 2 og 3 hele kviste
- æbleflis til rygning
- Salt og peber
Sådan gør du
- Samle alle ingredienser
- I en stor skål blander du øl,dijonsennep, honning, den revne skal fra citronen og hvidløg. Bland marinaden godt.
- Krydre lammet med salt og peber. Placer lammekøllen i en stor frysepose. Hæld det halve af marinaden over lammet. (Gem resten af marinaden i køleskabet). Del rosmarinkvisterne i 2 og læg i posen. Læg fryseposen i køleskabet i 12 timer.
- Tænd grillen til 125 grader.
- Fjern lammet fra posen. Tør det af. Grill på indirekte varme i ca 3,5 timer. Kødet er rosa ved 58-60 grader og gennemstegt på 75 grader
- Ryg kødet ved at kaste træflis på kullene en gang i timen, eller læg nye flis i rygeboksen. Samtidig baster du køllen med den resterende marinade. Lav gerne en bastekost af rosmarinkviste.
- Når du har nået den ønskede temperatur på kødet, fjerner du lammet og lader det hvile i aluminiumsfolie i 10 minutter før du skærer den i skiver.
- Server med rosmarinkartofler og asparges.
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var
Seneste kommentarer