Jeg har ikke lavet så mange desserter med øl, men det skifter nu! Det er jo fantastisk godt. Jeg har længe sæt mig ud Beeramisu, altså Tiramisu med øl.
Selv om jeg har været rejsende sælger i 30+ år, kan jeg ikke lide kaffe. Derfor vil jeg lave en Beeramisu uden kaffe. Da jeg samme dag havde lavet tartØLetter med jomfruhummer, havde jeg en flaske cognac stående på bænken. Så sniger tanken sig ind – hvorfor ikke have lidt cognac i også? Så det gør jeg.
Det er bedst at bruge Stout til at dyppe ladyfingers i. Jeg brugte Stout fra Midtfyns Bryghus. Jeg tog også lidt cognac i mixen til at dyppe i.
Når jeg samler det hæle – stænker jeg lidt cognac over toppen. Så siver det lidt ned i creme af mascarpone mens det står til køling.
Jeg serverede denne som dessert på en tartØLetaften for Danske Ølentusiaster i København. Den blev meget populær og de syntes at brandysmagen var det som gjorde den ekstra god.
Vi drak en Stout til. Se hvordan øl og mad passer sammen her.
Beerbrandymisu
Ingredienser
- 3 stk æg store
- 1 knsps salt
- 150 g Sukker delt i 2 dele - 50g og 100 g
- 225 g mascarpone ost
- 30 g flormelis
- 33 ml Stout Stout fra Midtfyns Bryghus
- 17 ml cognac
- 17 ml ml piskefløde
- 1 pk ladyfingers
- 90 g mørk chocolade
Sådan gør du
- Samle alle ingredienser
- Find frem 3 skåle. 1 stor og 2 mellemstore
- Skil æggeblomme fra æggehvide. Blommerne går i den store skål, mens hviderne i en mellemstor skål.
- Tilsæt en knivspids salt i æggehvider og pisk til det begynder at danne spidser i æggehviderne.
- Tilsæt så 50g sukker og bland det godt sammen
- Tilsæt så de sidste 100 g til æggeblommerne. Pisk til det bliver en lys "æggedosis". (godt mixet æg og sukker)
- Mix ind mascarpone ost
- I den sidste mellemstore skål hælder du den kolde fløde sammen med flormelis. Pisk til den bliver passe stiv.
- Hæld så indholdet i skålen med fløde ind i den store skål med mascarpone og æggeblommer. Pisk sammen let. Til sidst tager du æggehvide og blander den ind med en slikkepot forsigtigt til alt er blandet
- I en skål blander du stout og lidt af cognacen. Dyp en og en af ladyfingers i blandingen og læg de i bunden af en skål
- Dæk ladyfingers med mascarpone creme. Gentag 2 gange til du har 3 lag god samlet.
- Stænk med lidt cognac på toppen.
- Lad den køle ned i minimum 6 timer men gerne over natten
- Pynt med revet chokolade og de bidder som bliver til overs.
- Nyd den!
Seneste kommentarer