Grundlaget blev lagt med en god sen morgenmad på Michael’s Deli i Brookline.  Jeg er glad i madporno, og vi opdaget stedet via Anthony Bourdain (RIP). De kalder sig selv kongen af Corned Beef, men de er kongen af alt pålæg.  Vi prøvede kogt tunge, corned beef og pastrami. mmmmmmfantastisk!  Ingen øl her, bare et fundament for dagen

Da vi har lidt tid til første bryggeri åbner, udforsket vi omegnen og finder J.F Kennedys barndomshjem. Det var overraskende at se at han kom fra ret simple kår. Det er vigtig å få lidt historie og kultur med.  Men så begynder tørsten at melde sig, så vi bestiller en Uber og tager til

Bryggeriet ligger syd i Boston i Jamaica Plains. Man kan tage et tog som kombineres med apostlenes heste(altså fødder, for de uvidende under 50) derud, men vi tager den nemme løsning  med en Uber.

Man skulle tro at et sådant bryggeri har et stort Taproom, men det er lille, intimt og meget hyggeligt. Der er bænke og borde i træ, som i en god ølhal stil. I enden kan man se mikrobryggeriet, tegning over brygprocessen og en stor sort tavle hvor motiverne skifter. Baren er rustik – som den skal være. En god kombination af træ og galvaniseret stål, med nøgne lamper.

Det er tidlig på dagen og sønnike tager sig til hovedet før vi går i gang.  Men klokken er da over 11 og det betyder kl 17 og fyraften hjemme i Danmark, så vi går igang.  Vi vælger et tastingsæt som gør at vi kan smage på hele 12 øl på tavlen- Den meget hyggelige tjener valgte en god kombination af klassikerne og et par af de nye eksperimenterende.    Øllerne er overraskende gode.  En fantastisk start på dagen med gode øl, god betjening og glade mennesker.

Læs hele anmeldelsen her

Ikke så langt fra Sam Adams ligger Turtle Swamp Brewing Company, og det stod på vores plan.  Desværre stod det fejl åbningstider på Google, og vi måtte droppe det.  Men ingen krise – det er mange at tage af!  Derfor “Uber” vi os videre til

I Roxbury lå et av de flotteste taproom i Boston. I en gammel pianofabrik har det tidligere gypsybryggeriet slået sig ned. Og for et sted!  Da vi ankom med vores Uber, troede vi at vi havde kommet helt fejl.  Ingen skilt, og en meget anonym indgang.  Vi holdt på at vende om, men jeg tog chancen på den venstre dør.  Fortsat lidt anonymt, men nogle spillemaskiner og andre spil indikerer at vi er på ret vej. Det er når man går op trappen man får wow-oplevelsen.  Det store industrielle lokale er lyst, rustikt og simpelthen fantastisk.

Den rustikke bar er lavet af genbrugstræ fra den gamle pianofabrik, bordene er lavet af de paller som har bryggeriudstyret ble leveret på.  Det hele er meget stilrent og flot.

Hvad med øllene? På tavlen er det 8 øl, og de er fantastiske. Backlash blev kendt for deres IPA og Stouts. Vi smagte Bad decision Juice – IPA og det var ikke et dårlig valg, En godt balanceret IPA.

Desværre lukket Backlash deres Taproom her ved nytår – men de brygger fortsat deres øl der. Øllet kan fås på ølbarer i Boston. Et stort RIP til Backlash taproom.

Efter denne fantastiske oplevelse, står dagens første værtshus/ølbar for tur. Vi “Uber” os til

I USA kaldes værtshuse “Dive-Bars” og Bukowski Tavern er et av de bedste i Boston. Bukowski har en av de største ølmenuer og måske den længste bar i hele Boston. Lokalet er lang, smalt og patineret gammelt på den gode måde.

De har 21 øl på fad og 108 på flasker.  Ofte er det øl som du ikke finder andre steder.  Det kan være regionale øl, og de fører alle stilarter.  Udvalget er så stort og varieret at det er svært at vælge.  Du skal have kontanter med – da det er en ”cash only» bar. (der er en bankomat ved indgangen) De serverer kun øl og vin – ingen shots eller cocktails.

Baren er kaldt op efter Charles Bukowski – en tysk- amerikansk forfatter.  De kalder sig en gay bar with a literary theme.

Et fantastisk sted og øllene var velsmagende. 

Så begynder vi at nærme os centrum og tager den sidste Uber på en stund, til Beacon Hill hvor vi finder det flotteste og charmerende del af Boston. Her finder du de gamle rustikke murstenshuse med høje trappe som du ser på filmer. Du kommer forbi Acorn street som er byens mest fotograferede gade.  Beacon Hill pub stod på listen – men var ikke åben endnu så vi gik til

Grunden til at den kom på listen var jeg havde læst meget gode anmeldelser.  Den havde til og med blevet kåret til byens bedste ”neighborhood bar”, den var den første bar til at føre øl fra Harpoon Brewery.  I godt humør og med store forventninger gik vi ind. 

Superhyggelig med patinerede bord og bænke i træ.  Det kunne lige så godt være i ”Old-England” som i New England hvor vi er nu.  Men jeg blev lidt skuffet når det gjaldt øludvalget.  Ikke en udpræget ølbar.  De havde Harpoon på fad, så vi valgte deres IPA.  Smager selvfølgelig fantastisk, men udvalget af fadøl var lille.  De havde lidt flere på flaske – men efter Bukowski var det en lille nedtur. 

VI går videre gennem Beacon Hill, passerer Bull & Finch som var inspirationen til tv-serien Cheers.  Jeg havde VIP kort der i 90erne.  Det rykker lidt for at gå ind – men vi har flere interessante stop på ølruten så vi går igennem parken.  Her kan men se op på den forgyldte kuppel på Massachussets State House.  Her styres delstaten fra.  Da er det vel bare ret og rimelig at vi går til det demokratiske bryggeri

Måske det mest spændende bryggeri vi besøgte i Boston. Arbejderejet, gode øl og god mad – et bryggeri som vil gøre en forskel i lokalsamfundet. Lever de op til det de vil?

Man går ind og man ser en exceptionel flot og meget klassisk ølbar, næsten som i Sydtyskland. Men en udvidet ølbar – de er også et bryggeri/brewpub. Det hele med en twist af hipster skønne dufte af brygget som koger i kedlen ved indgangen. Det hele krydret med god service og en af de demokratiske ejere som fortæller om hvordan man kan blive ejer. (man skal være ansat minimum et år). Deres” Misson statement” siger  «Vår opgave er å genskabe skape det traditionelle public house, brygge det bedste øllet i Boston, matche det sammen med velsmagende mat og servere det til deg»  De er på meget god vej

De åbnet på uafhængighedsdagen 4. juli 2018 og blev hurtig populære.  Det var ingen brewpubs eller gode ølbarer i nærheden. Kombinationen af frisk øl, gode priser, god pubmad var en hurtig succes.  Ikke mindst de fantastiske lokaler.  Baren ligger langs den ene langvæg med en flot dekoreret rustik teglvæg. Ved siden af baren er det et lille ”chambre separee” hvor du kan hygge med venner.  På den modsatte langvæg er det høje båse under buerne.  Det hele er i mellemlyst træ som man finder i sydtyske knejper.

Vi smagte på deres røgede kylling nachos.  Meget røget – men meget god efterhvert.  Først syntes vi den var mærkelig, men efter hvert som vi spiste ble den utrolig god.  Vi kunne ikke få nok, sammen med øllet blev det en gudommelig kombination – den bedste nachos vi har smagt.

Øllene var varierede og gode. Mange bryggerier i Boston går all inn på NEIPA (New England IPA) og IPA (Indian pale ale), men Democracy Brewing er demokratiske og brygger gode øl i flere stilarter.  Værd flere besøg om du er i Boston

Læs hele anmeldelsen når den kommer her.
Se hjemmesiden her

Tørsten tiltager nu, så man behøver ikke at gå så langt, Sådan cirka 15 skridt over gaden

Stoddards er gammeldaws på den gode måde, Raffineret klassisk bar med et ældre publikum i den pænere ende- god stil god smag. Du er i New England men Stoddards ser også ud om Old England. Alt er brunt, mahogni og eksklusivt.  Men det vigtigste – øllene smager godt.  Supergodt.

Øllisten er fantastisk. Øllene er ofte lokale fra New England og mange kan du få kun her. De har også nogle gode internationale øl.

Det som er lidt problematisk, er man skal bestille bord og ofte spise.  VI fik lov til at sidde en time før det kom madgæster.

Får du lov til at sidde og nyde din øl, er Stoddards absolut værd et besøg.

Trillium Brewing Company er et af de mest kendte bryggerier i Boston og faktisk i hele USA.    Vi er der kl 16 og der er kø! Vi kommer ind i et sindssygt fuldt lokale, men det er jo fredag.  Skal vi blive eller gå? som ”The Clash” ville sagt.  Konen skal på toilettet så vi kommer ind og er du sindsyg, der er stemning, energi og gode øl!

Det er ægteparret JC og Esther Tetreault som startet bryggeriet i 2013. De er kendt for sine Farmhouse ales, været med at definere New England IPAs, udvikle de søde ”pastry” stouts(nesten en dessert i sig selv), lagers og wild ales.  De har købt en går i gård i Connecticut hvor de vil dyrke ingredienser til øllet.  De er også kendt for collabrations med f.eks Amager Bryghus, Omnipollo og Evil Twin.  De har efterhvert flere lokationer, og vi besøgte Brewpuben i Bostons Havnekvarter. Et meget rustikt, industriell og hip brewpub.

Vi bestilte ingenting efter et kort familieråd – hvor jeg stemte for at blive, men tabte.  Det føltes som at komme til St. Peters porte for så at blive kastet ud.  Hvordan tror du, kære læser, stemningen var de næste minutter.

Så er det godt at næste stop er det jeg har set som dagens højdepunkt. Alle ølhelte skal jo have lidt proteiner for at lade batterierne.  Vi skal på en restaurant jeg har fundet i min research for min kommende bog om fisk og øl.   Her bestilte vi bord flere uger før vi ankom.

Fantastisk!? Her er hvad de skriver om sig selv. ” We’re Row 34. If we could eat oysters and drink beer for every meal period, we probably would.”  Altså en restaurant som fokuserer på Øl og Østers.  Kan det blive bedre? Nei!

ROW34 er også så meget mere end det. Det er kokken Jeremy Sewalls drøm.  Han har flere restauranter, er kok på Great American Beer Festival og kogebogsforfatter.  Men ROW 34 er hans baby drømmeprojekt.  Udover fantastiske øl, har han også en fantastisk menu med fisk og skaldyr.

Vi kommer ind i det industrielle lokale, råt og rustikt.  Oppe i baren og køkkenet er det store disker med østers, hummer og andre lækkerbiskner. Da vi ikke er så vel bevandret i østersenes verden, lod vi tjeneren vælge ud 3 forskellige øster, og vi tog et dusin af hver for at dele.  Hun valgte 3 for at vise bredden i smagen af de mange østers de havde.  Ikke bare det – de havde et forslag til øl som matchet hver østers.  F.eks fik jeg en Rauchbier til den sidste – og det var godt! Udover de 3 typer østers, prøvede vi også de friterede østers og en clam chowder.  Alt smagte fantastisk.. Champagne go home!  Øl smager bedre med østers!

Øludvalget er også glimrende. 24 fadøl og næsten 50 flaskeøl fra de bedste bryggerier i USA og Europa. Ikke bare det – tjenerne er ølkendere.

Oplevelsen på ROW34 blev den bedste mad/drikkeoplevelse på vores tur.  Vi kommer tilbage!

Godt mæt går vi ud i vinteraftenen.  Næste stop er over Charles River til Cambridge og Uber er effektive igen.  Vi tager på ølbar som kalder sig mjødhallen.

Jeg kan jo godt lide barer som er formet som en ø – bare se mine anmeldelser på gulegardiner.dk.  Synes det er mere charmerende og socialt. På Meadhall vi måske den største øbar jeg har set. Wow – den er stor! Alt er jo stort i Amerika, og dette dens om sagt den største massive ø bar jeg nogensinde har set. Den har næsten 100 haner – igen alt er stort i Amerika. Min kone undrede hvor jeg blev af, men jeg skulle jo tage et billede ovenfra. Når den er så stor – kan man jo nemt gå sig bort.

Den stadig skiftende øllisten står på tavlen.  De har de fleste stilarter og de har glas som passer til hver stilart. Imponerende. Udover de mange øl har de selvfølgelig mjød og forskellig cafemad som passer til øl.

Efter et par øl finder vi ud at vi skal ende den flotte dag på et bryggeri. Selv om det ikke er såååå langt har det vært en laaaaaang dag så vi Uber os til Broadway (ikke den i New York – men Cambridge, Boston)

Læs hele anmeldelsen når den kommer her.

Tørsten tiltager nu, så man behøver ikke at gå så langt, Sådan cirka 15 skridt over gaden

Et lille men charmerende bryggeri. Ølene var populære før taproomet åbnet.  De solgte kander med øl, samt gav vareprøver lang tid før selve taprommet var færdig. Derfor blev de en umiddelbar succes.

Bryggeren Tyler Fitzpatrick startet med sine IPAs og Göse. Nu får du også syrlige øl lagret på fade, sæsonøl og spænende eksperimentøl.  De har 16 haner da vi er der.  De fleste i IPAs- men jeg får det afsluttet aftenen med en rigtig god porter.

Lokalet er rustikt og industrielt (ser ud som jeg repeterer mig selv her) – men på en ny måde.  De har brugt maling! I baren har de fundet en grå, der vi sidder, har de fundet et hvid og i nabolokalet har de en hawaiiblå.  Alt funker.  De har også inddraget baggården så du kan sidde der ude med en varmelampe og nyde en øl.

De serverer gratis snacks til øllet. På deler lokale med Longfellows Coffe, så på dagtid kan du også få kaffe, te og wienerbrød..

Se hjemmesiden her.