Den gang i 80erne da jeg startet med at drikke øl, var det mere eller mindre kun en type man kunne finde i butikken, nemlig Pilsneren. Altså et relativt nemt valg at træffe. Efterhvert som man kom ud i verden, fik man øjnene op for mere smagfulde og, for mig nogle gange, den gang mærkelige øl. Til sidst kom ølrevolutionen for cirka 15 år siden, og udbuddet af øltyper har eksploderet.
Jeg vil prøve at give en lille oversigt over de forskellige typer øl som findes på markedet, samt hvilken mad man kan servere med. Dette kan være en guide til de som gerne vil prøve at udforske noget andet end en iskold pilsner.
Det er utroligt at det kan laves så mange variationer ud af 4 ingredienser. Malt, Humle, Gær og Vand.
Udfordringen med at lave denne guide, er at det er mange definitioner og tolkninger af øltyper. Derfor har jeg valgt ud nogle typer alle er enige om, og som giver en god basis oversigt. Finder du en type du kan lide, kan jeg kun anbefale at du udforsker denne og udvider din viden om denne, og måske de lignende øltyper.
Men det er enighed om at gær splitter de i hovedkategorier
Det er utroligt at det kan laves så mange variationer ud af 4 ingredienser. Malt, Humle, Gær og Vand. Det er gæret som udgør hovedskillet i øltyper. Du har to hovedgrupper Ales og Lager. Udover dette har det også kommet en hybrid af disse. I norden er det gang i arbejdet med ”Ny Nordisk Øl” Det vil jeg omtale i en egen post. De er foreløbig inkluderet i typerne under.
Ale – Overgæret øl
Ale har eksisteret i tusindvis af år. På grund af temperaturen den kan brygges i var det den foretrukne øl frem til midten af 1800 tallet. Om man sammenligner med vin(som jeg meget sjældent gør) er Ales lidt som rødvin. De har mere komplekse smage og er lidt sødere
Lager – undergæret.
Kom på 1800 tallet. Den behøver lavere temperatur og nedkøling. Så enten brygget man om vinteren eller i hule til mulighed for køling kom. Lager er mere som hvidvin. Let og forfriskende, skarp og mindre komplekse smage
Hybrid
Det har vokset frem en type som er lidt midt i mellem. De kan bruge overgær på lavere temperatur, eller undergær på højere temperatur. De har en tendens til at være lette og forfriskende.
Man har også distrikter som i vin. Lad os tage Pale Ale: Du kan ha en English Pale Ale, American Pale Ale og en Tysk Pale ale. Det er små forskelle, som kendere vil have stor glæde af, men de er fortsat alle Pale Ale
Typen kan variere med maltning, mæskning, humletyper, når humlen tilsættes, forskellige gærstammer, og hvordan den lagres. Til sidst bestemmer farve, bitterhed, alkoholniveau og aroma hvilken øltype det er.
Under har jeg listet op nogle typer. Efterhvert vil jeg skrive lidt uddybende om hver enkelt type, med undertyper, og hvilken mad den passer med. Du kan se hvilke som er skrevet mere om, om det er en link på de. Nederst i artiklen, har jeg infographic, som prøver at vise hvordan de forskellige typer hører sammen, med nogle eksempler på bryg af typen.
Øltyperne som jeg vil omtale
Ales
Hvedeøl: Weissbier,Wit,Dunkel Weizen, Hefe Weizen, Weizenbock
Belgisk Ale: Saison, Trappist med undertyper Blonde, Bruin/Dubbel og Tripel
Syrlige Øl: Lambic, Gueze Lambic, Flamsk Brun/Oud Bruin, Frugt Lambic(Kriek), Flamsk Rød
Pale Ale: Dansk Ale, Engelsk Bitter, Skotsk Ale, American Amber, American Pale Ale og IPA (India Pale Ale) med undertyper: American IPA, English IPA, Imperial IPA, Black IPA
Mørk Ale: Brown Ale, Irsk Red Ale, Barley Wine
Stout/Porter: Irsk/Dry Stout, Imperial Stout, Havre Stout, Engelsk Porter, (Baltic Porter)
Lagerøl
Lys Lager: Nordisk Pilsner, Tjekkisk Pilsner, Tysk Pilsner, Amerikansk Pilsner
Mørk Lager: Wienerøl(classic), Märzen/Oktoberfest, Bayer/Münchener Dunkel, Schwarzbier,Røgøl
Bock: Maibock, Dobbelbock, Eisbock
Hybrid
Steam Beer:
Cream Beer:
Altbier
Kölsch
Se hvordan de hænger sammen i vor Infographic under.
Seneste kommentarer