Har Danmark historie for Dumplings, Dim Sum eller Piroger?
Ja, det viser sig at på Sejerø i Sejerøbugten har de Fulskager. Helt klart den Danske Dim Sum!
Fulskager betyder ”fyldte kager”. I udgangspunktet var det en bolle af bygmel som blev serveret som garniture til kødet. Lidt som melboller kan bruges i dag. På et eller andet tidspunkt var det en Sejerøbo som fandt på at trykke bolledejen ud i tynde skiver, for så at svøbe kød ind i den og koge den. På denne måde beskytter dejen kødet, så saft og kraft ikke forsvinder ud i kogevandet, og dejen får smag af krydderierne fra kødet. Genialt!
Vi købte kødet ind hos slagteren i Torvehallerne, som også hakket kødet for os. Kødet skal være så fedt som muligt. I gamle dage var det så fedt at fedtet sprøjtet ud når man bed den over. I dag får men ikke så fedt kød, selv om det giver mere smag. Men vore fulskager blev delikate og smagfulde. Det tog lidt træning til at rulle de med korrekt tykkelse. Bliver dejen for tyk, tager de meget af smagen, og om dejen er for tynd, vil fulskagen punktere. Om du er til Dumplings eller Dim Sum, burde du prøve denne Danske version!
Fulskager fra Sejerø
Ingredienser
Kød
- 400 gr Hakket Svinekød Så fedt som muligt
- 1/4 tsk Allehånde
- 1/4 tsk Timian tørret
- 1 tsk salt
- 1 tsk Revet løg
- 1 drys sort peber
Dejen
- 2 dl Havregryn
- 2 dl vand
- 250 g Hvedemel
- 1 tsk salt
Sådan gør du
- Kødet æltes med krydderierne. Sættes køligt til det kan rulle den i hænderne til små kugler, på størrelse med en valnød. Sættes køligt til at de er så fast at man kan rulle dejen omkring dem.
- Havregryn skal sætte i blød i 2 dl i 3-4 timer, så start tidligt- Så skal gryn, mel og salt æltes sammen. Brug også mixer, da havregrynene skal tværes fuldstendig ud, så dejen bliver glat. Konsistens om en franskbrødsdej.
- Dejen rulles i kugler, på størrelse som kødkuglerene. Dejkuglen presses ud i hånden, trykkes tyndere og tyndere i aflang facon. Ikke for tyk.
- En kødkugle anbringes midt på dejstykket og dejen foldes omkring den. Overflødig dej skæres af. Rul til kugle igen. Dejen skal ikke hænge fast i hænderne, drys evt lidt mel i håndfladen.
- Sænk kuglerne ned i kogende vand med ske. Læg de kun 1 lag. Kogetiden er 10-12 minutter. Vandet skal ikke koge for vildt, for da bliver fulskagerne sjaskede. 3-4 minutter efter at fulskagerne dukker på til overfladen er de færdige.
- Nyd dem!
Sejerø i Roskilde Fjord??? tjek lige landkortet næste gang i skal skrive noget om hvor hvad ligger. Sejerø ligger i Sejerø bugt. Det er Orø der ligger i Roskilde Fjord!
Beklager – lægger mig flad….
Nordmanden i mig var lidt hurtigt. Det bliver rettet umiddelbart
Igen – beklager
Men det smager godt 🙂
Orø ligger i Isefjorden ?
Ord ligger altså i Isefjord.
Denne ret blev serveret i min familie da jeg var barn. Min fars faster lavede den, en ret hun havde fra sit barndomshjem. Jeg mener at huske, Henny fortælle at min oldafar Kristian lavede retten til hele familien, han stammede fra Samsø.
Han stammede fra Sejerø.
Hvad spises der til?
Fulskagerne spises uden sovs, kartofler eller grøntsager. Sæt gerne salt og timian på bordet tillige med øl,snaps,hvidvin og vand.
Det er almindeligt at tælle antal spiste fulskager pr. person, så hav derfor papir og blyant parat.
Jeg har ofte fulskager liggende i min fryser. Jeg har lært at lave dem af min mor, der var fra Sejerø.