Rødspætten tog min hustru med på en drømmerejse, og det sprøde kyllingeskind bragte mig til himmels.

Øl, Mad og Folk

Ude på idylliske Christianshavn, i en smuk gammel hjørnebygning ned mod en kanal, ligger Christianshavns Færgecafe. Det er godt nok 15 år siden vi var i lokalerne sidste gang, så det er på høj tide at komme dit ud igen.  I modsætning til mange frokostrestaurationer, skal vi ikke ned, men op ad trappen.  Fungerer det da?

Vi bliver umiddelbart begejstret for denne perle på hjørnet.  Det er meget hyggeligt og rustikt. Der er apotekerloft, bindingsværk med bjælke og stave, alt holdt i en maritim stil.  Der er sejlbåde i vindue og billeder med vand på væggene, sammen med andre maritime effekter. Lokalet er fyldt til randen, og det er god sømandsstemning der inde.

Menuen er ikke så stor, men skuffelsen over den manglende flæskesteg går hurtigt over. Den er nyskabende, men ikke for moderne.  Konen bestilte gravad laks med rævesauce og dild, og jeg bestilte søkogte rejer, men mayonnaise og dild.

Det kom fejl laks på bordet, det som kom var koldrøget laks med peberrodscreme og purløg. Vi var sultne og valgte at beholde den.  Det var et meget godt valg.  ”En signaturret” udbryder min kone begejstret.  Kombinationen af den gode laks og tilbehøret var yderst velsmagende.  Mine rejer var friske og gode, og serveret uden unødvendig pynt og madspild.

Konen fortsætter med den smørstegte rødspættefilet med citron og Færgecafeens remoulade, og undertegnede en Kartoffelmad med estragonmayo og sprødt kyllingeskind. Det smagte fantastisk, rødspætten tog min hustru med på en rejse, og det sprøde kyllingeskind bragte mig til himmels.

De havde et stort udvalg af snapse, både ude- og hjemmelavede. Du kan få batterier med 2 cl smagsprøver af begge slags.  Vi startet med de udelavede hvor vi fik en rejse gennem Skandinavien, også min fars hjemstavn på Løiten i Norge.  God start! Så prøvet vi os på de hjemmelavede.  Her blev det en Christianshavn med fennikel og estragon, videre til Helan går (krondild) til Erik den Røde (ristet kommen), Sirene (skovmærke/mandel) og til sidste Mor liss (sød solbær).  Alle velsmagende.

De har også et over normalen øludvalg. Måske ikke på fad, hvor det er det udvidede sortiment fra Carlsberg, men på flaske har de et meget godt udvalg. Her finder du øl fra Hornbeer, Amager Bryghus og Mikkeler.

Betjeningen er meget hyggelig og effektive(lidt for effektive med laksen), og altid med en kæk bemærkning.  Sådan som det skal være på de gode steder.

Ikke bare er maden god, betjeningen hyggelige, men priserne er også utrolig hyggelige.  Vi kommer tilbage.

De skal selvfølgelig have 5 glade ømf’er herfra.

  • Hjemmelavet mad 90% 90%
  • Præsentation af mad 80% 80%

%

Øludvalg

  • Hyggestemning 80% 80%
  • Portionsstørrelse 75% 75%
  • Personale og service 85% 85%

%

Velsmagende

Se vores guide til flere af Københavns frokostrestauranter her