Stegt sild er altid godt. Denne med rosepeber, tranebær og stout er intet undtag. Visuelt ser det også godt ud sammen med rødløg. Det smager fantastisk godt, og er en billig ret!

Vi har opskrifter på flere stegte silderetter på vor side – og alle smager godt. Stegt sild er min favorit når det gælder silderetter. I denne har jeg brugt stout i lagen.

Den var selvfølgelig med på Øl, Mad og Folks sildebord

Til silden drak jeg en god pilsner. Se hvordan øl og mad passer sammen her.

Stegte sild med rosepeber, tranebær og stout

Dejlig smagfulde sild
5 fra 6 stemmer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 21 minutter
Ret Frokostret
Køkken Dansk, Jul, Påske
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 stk Sildefileter
  • 2 spsk solsikkeolie
  • 1 spsk Smør
  • 0,25 l Lagereddike
  • 1 dl Stout eller en god maltrig øl
  • 75 g Sukker
  • 1 stk Rødløg
  • 25 g tørrede tranebær
  • 1 tsk hel rosenpeber
  • Salt og peber
  • rugbrød

Sådan gør du
 

  • Rens sildefileterne. Krydr de med salt og peber og steg dem i 3-4 min. på skindsiden i en pande blandet med smør og olie
  • Læg de stegte sildefileter på et fad og fordel rødløg i tynde skiver, tranebær og peberkorn henover.
  • Bring eddike, øl og sukker i kog, og kog, til sukkeret er opløst. Hæld lagen over sildene og lad dem trække i ca. 1 -3 timer
  • Server med brød og fedt. Brug gerne lidt af lagen, rødløg, peber og tranebær på silden
Keyword Madretter med øl, Sild
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var