Gæstfrihed synes nogle gange som en forgangen glemt dyd. Men det findes et lille sted på Fyn, hvor den dyrkes i særlig høj grad. Historierne om den gæstfri modtagelse man har fået på Refsvindinge Bryggeri er mange. Dette har selv vi selv oplevet det tidligere hver gang vi har handlet i deres øludsalg.
Nu laver vi research til bogen Øl, Mad og Folk har vi bestilt et ophold på deres Beer, Bed & Breakfast. En oplevelse ud over det sædvanlige hvis du netop er til øl, mad og folk – alt serveret med et brusebad af gæstfrihed.
Vi bliver indlogeret i Alehytten, og med på vejen får vi 2 iskolde Ale og 2 glas som vi kan beholde som souvenir. Kl 16 starter rundvisningen i bryggeriet, med påfølgende ølsmagning i ølstuen. Rundturen er informativ og Bryggerkonen Ellen krydrer med anekdoter. Dem er det nok af i det 130 år gamle bryggeri. Hun må have vist mange rundt efterhånden , men formår at udvise netop den begejstring vi havde håbet at opleve. Stemningen løftes gradvist og det fortsætter den i høj grad med for efter rundvisningen kom ølsmagningen.
Ølsmagningen er et kapitel for sig selv. Denne dag er der 25 forskellige øl på lager, og ja, vi fik smage alle og enhver! Alle øl blev præsenteret med historien bag, samt igen krydret med anekdoter. Her får man prøve både tjære, lidt ingefær, chili, varianter af humle, lidt svagt og lidt stærkt. Utrolig hvad brygger John kan lave af smagfulde og gode øl. Der blev talt og grinet højere og højere, ja det er jo den effekt alkohol har på os nordiske.
Efter smagningen har vi bestilt mad som vi griller selv. Igen viser gætfriheden sig. Det er godt kød fra den lokale slagter, det er overflod af forskellige salater. Alt med et velfyldt køleskab til skylle maden ned med. Virkelig godt.
Næste morgen er der morgenmad i ølstuen. Gode nybagte rundstykker, med et varieret og godt udvalg af pålæg.
Hvad koster så al denne overflod af gæstfrihed, varme og lækkerbiskener? 400 kr pr person i hytten inkl leje af sengetøj og vil du have aftensmaden lægger du på 100 kr, som er meget billigt.
Prøv det selv!
Når det gælder historien bag bryggeriet og malteriet, kommer vil tilbage til dette i bogen. Vi var begge enige her glæder vi os særligt til at komme tilbage
Seneste kommentarer