Jeg er tydeligvis allergisk mod ølfestivalen, hver gang jeg vågner op efter festivalen, føler jeg med dårlig med hovedpine!  Men det er også et tegn på at det var en succes!

Vi havde store forventninger til at endelig komme på festival igen.  Udover at smage de øl jeg listet op før festivalen, havde jeg modtaget min bog ”Ølvegetar” timer før vores session. Det skulle da fejres!

Ølfestivalen var lidt nedskaleret i år, men det gjorde ingenting.  Det var masse spændende øl – mere end 400 – fra spændende bryggerier.  Da det ikke var sat op vægge på alle stande, blev atmosfæren lidt mere løs og ledig.  Det var en som sagde, det er jo som at være på street food.  Det var det noget om, men bare uden den gode mad.  Det mangler virkelig, er du ikke til en pølse er det ikke meget du kan stille sulten med.  Det er simpelthen for dårlig.

Nå er man ikke på festivalen for at spise, men at drikke. Jeg fik smagt på 6 af de 7 øl jeg skulle smage. Desværre ble Beer Geek Slumber Party, kun serveret på lørdagen.  Men det gjorde ingenting, da Fanø Bryghus har mange gode øl jeg kunne smage.  Fra listen var det Ronkedor fra Thisted Bryghus jeg syntes var bedst.

Det som var godt med at festivalen ligger i oktober, er at man kan få smage forskellige juleøl.  Her var det alle stilarter som juleøl.  Fra Hazy IPA til juleporter.