Resultatet blev fantastisk – “den bedste fiskesuppe jeg har smagt” sagde konen. Prøv selv!
Jeg vil jo anbefale at drikke Birkebark raw ale til suppen, har du ikke det, så brug an god lager eller lys ale.
Se hvordan øl og mad passer sammen her.
Jeg var forbi Claus Christensen for at interviewe ham i forbindelse med mine kommende podcasts. Claus har gennem Coolship Brewing lavet den vildeste øl. Birkebark Raw Ale. Den er lavet i udhulede træstammer, vandet opvarmes med varme sten, det bruges ikke humle. Altså sådan det ville været gjort i de rigtig gamle dage. Alt er gjort på Vikingemuseet på Fyn.
Udover dette talte vi om egnsretter og jeg fik med mig “Amandas goe Kerteminde kogebog”(anbefales!!!) Claus gav mig også en Birkebark med til at koge suppe på.
Jeg fandt opskriften på Fiskerens søndagssuppe, som jeg så har tilpasset lidt, og brugt øllen fra Claus. Den kaldes Vikingens fiskesuppe, da Claus er lidt af en viking!
Fiskerens søndagssuppe
Ingredienser
- 400 g torsk loin eller fileter
- 2 stk citron saften fra
- 6 cl snaps brug rigelig da torsken skal svømme og du kan også tage en selv
- 2 stk Løg
- 2 fed hvidløg
- 2 stk porrer
- 300 g Gulerødder i små tern
- 200 g Kartofler i små tern
- 150 g røget bacon i tern
- 0,5 l Birkebark Raw Ale
- 0,5 l fond helst fiskefond eller grønsagsfond
- 1 stk Laurbærblad
- god håndfuld Persille groft hakket
- Salt og peber
Sådan gør du
- Samle alle ingredienser
- Skær den dejlige torsk i terninger på ca 2x2 cm.
- I en vid skål fordeler du fisketerningerne. Strø lidt salt på, og hæld citronsaft og snaps over. Brug rigelig med snaps! Lad det marinere i 15-30 minutter, mens du laver det andet. Saltet og snapsen gør at fisken forbliver fast, og gør underværker for smagen.
- Rens porrer, og skær de i tynde skiver. Hak løg og hvidløg. Skræl gulerødder og kartofler og skær i små tern. Gør det samme med baconet
- Svits først bacon i en gryde, tilsæt så løg, hvidløg, gulerødder, kartofler og porrer. Svits disse videre.
- Hæld øl og fond i, tilsæt laurbærblad, salt og peber. Kog op, og lad den koge med låg i ca 15 minutter.
- Ca 5 minutter før du skal servere, hælder du fisketern med citronsaft og snaps i suppen. Lad den simre i de5 minutter
- Server med friskhakket persille og noget godt brød. Smager fantastisk!
Seneste kommentarer