Jeg husker godt den første gang jeg og min hustru smagte Scotch Eggs. Vi var i London på det fantastiske Broadway Market, og, vi skulle have lidt snacks. Vi blev anbefalet et af disse æg. Altså et æg, omsvøbt i en kødfars, som efterfølgende paneres og frituresteges. Ydersiden er sprød og når du skærer det over, skal blommen være let løbende. En fantastisk snack som kan spises varm eller kold. Vi har lavet dem til flere frokoster efter vi kom hjem.
En hobby vi har, er at komme med opskrifter som fusionerer en egnsret fra et land med hjemlige råvarer.Vi har et helt kapitel i kogebogen “Øl i Mad”. Allerede da vi kom hjem fra London, begyndte vi at fabulere om Bornholmske æg. Den gang tænkte vi på at bruge farsen fra ristepølser. Udfordringen med ristepølser er at de skal stege på meget lav varme i lang tid – ellers bliver de bitre. Derfor passer det ikke at lægge dem i varme gryde med friture olie. Derfor slog vi dem lidt fra os, helt til vi lavede saltstege sild til den kommende kogebog. Hvad hvis man lavede de saltstegte om til fars? En ide var født.
Vi fik fat i en ny ladning med saltsild. I stedet for at udvande fileterne bruger jeg at udølle dem. IPA passer ofte godt til at udølle salte fiske. Men da vi i første forsøg lavede æggene, blev de lidt bitre. I andet forsøg brugte vi en mere maltet ale, og bragte jeg mere af tilbehøret til saltstegte sild ind i farsen. Udover sennep, kom der også stegte løg og rødbeder i farsen.
Det fungerede fantastisk godt! Dem sat lige i skabet. De 5 testpersoner vi havde, var lidt skeptiske da vi fortalte om hvad vi skulle spise. Æg med sild rundt? Da de kom på bordet med resten af de stegte løg, bornholmersennep og rødbeder blev de meget positivt overrasket og der var ikke en smule tilbage på tallerkenen.
Det som er udfordrende, er at få farsen til at hænge sammen. Vi brugte æg og rasp. Tilsæt først det halve af raspen og tilsæt så lidt ad gangen til du har en fars som er så fast at den hænger godt sammen.
Du kan spise æggene varme med tilbehøret til de saltstegte sild, eller tage dem med på picnic, spise de kolde og måske servere med lidt bornholmsk ost? Det er bare at prøve sig frem! De er de bedste ølsnacks.
Til de Bornholmske æg drikker jeg en god IPA. Se hvordan øl og mad passer sammen her.
Se flere egnsretter fra Bornholm her.
Bornholmske æg
Ingredienser
- 6 stk spegesild også kaldt saltsild
- 1 l øl helst en brown eller golden ale
- 9 stk Æg 6 æg til kogning -1 i fars - 2 til panering
- 2 stk Løg skæres i tynde skiver. Brug 3 løg om du ønsker mere garniture
- 3 skiver rødbeder finhakket
- 1/2 bundt purløg finhakket
- 1/2 bundt bredbladet persille finhakket
- 2 spsk Bornholmersennep eller anden grov sennep
- Hvedemel til panering
- 300 g brødrasp 150 g til fars - resten til panere
- olie til stegning - 1,5 -2,5 liter
Sådan gør du
- Skyl og rens fiskefileterne. Skær af hale og rygfinne hvis dem har det
- Læg den i øl i 24 timer. Fileterne skal dækkes 100%. Brug mere øl - evt vand - om de ikke dækkes 100%. Efter udølningen skyller du dem.
- I en gryde med koldt vand lægger du 6 æg. Kog vandet op og lad de koge for 3-4 minutter. Overfør æggene til en gryde med koldt vand. Når æggene er kolde, piller du de forsigtigt.
- Skær løg i tynde skiver og lad dem stege brune. Du kan gerne tilsætte lidt øl for at gøre løgene bløde helt til sidst. Lad dem køle ned. Halvparten af de brunede løg hakkes fint, mens du gemmer de andre til garniture.
- Finhak så fileterne eller kør de gennem en blender. Jeg foretrækker lidt struktur i farsen og hakker dem derfor i håndeb.
- Tilsæt de hakkede urter, sennep, rødbeder, løg, et æg og halvparten af de 150 g brødrasp. Rør det godt sammen. Farsen skal hænge godt sammen og ikke være for blød. Tilsæt rasp til den er passende fast i fisken (kunne ikke lade være). Del i 6 boller.
- Ha 3 tallerkener klar. En med en håndfuld med hvedemel, en med de 2 sidste æg (piske de sammen først) og den tredje med brødrasp
- Drys lidt mel på hænderne og læg en bolle med fars i håndfladen. Rul dem ud i en oval form. Rul ægget i mel, læg det så i midten af farsen i håndfladen. Forsigtigt pakker du farsen rundt ægget til det er tæt
- Rul så det fars dækkede æg i mel, ryst af det overskydende. Så dypper du de i de piskede æg og til slut i rasp. Rul det på nyt i æg og rasp så det bliver godt dækket
- I en friture eller gryde varmer du olie op til 160ºC. Brug helst termometer. har du ikke det kan du teste en lille rå kartoffelbit. Læg den i olien i et minut., hvis det fræser og den bliver brun, er den færdig.
- Sænk dem sagte ned i gryden med en hulske.. Lad den stege i ca 8 minutter til de bliver gyldne. Vend et par gange i processen. Løft de op af gryden med hulskeen og læg de over på en køkkenrulle
- Skær de i 2 og server med brunede løg, rødbeder og bornholmsk sennep. Velbekomme!
har ikke afprøvet opskriften, men en fantastisk ide, saltsid fars øl m.m. skulle selv lige til at tilberede den gode gamle bornholmske slatsyegte sild, skulle forklare hvd det er, finder jeres gode ide, skal afprøves en af de næste dage. mange hilsner fra et gammelt bornholmsk køkken Nysøborg spise & sovehus, som lå i det gode gamle Aakirkeby
Dejlig du vil prøve! Fortæl hvordan det går!