🦆🍷 Sugo d’Anatra – når madporno møder andefedt og italiensk kærlighed

Der er noget ved en velduftende ragu, der simrer i timevis, som sætter gang i hele kroppen. Det er mad, der nærmest visker til dig. Og når det er and, vi taler om – saftig, langsomt kogt, i selskab med mørk øl, urter og tomat – ja, så bliver det ikke meget mere madporno.

Jeg blev inspireret af Stanley Tucci, da han i sin serie rejste gennem Italien og talte med både kokke, mødre og bedstefædre, der lavede mad med en sådan hengivenhed, at det føltes som kærlighed på tallerken. Han besøgte bl.a. regionerne hvor de store ragù’er hører hjemme – og jeg tænkte: Hvad nu hvis man lavede en version med and og øl?

Resultatet blev min Sugo d’Anatra, også kaldet Anderagu – en fyldig, aromatisk og dybt tilfredsstillende kødsauce, som får englene til at synge… med andestemmer.

🧄🥕 Fra soffritto til slow love

Som alle gode italienske retter starter vi med en soffritto – den hellige treenighed af løg, gulerod og selleri – stegt i det gyldne fedt fra sprødstegt andebryst. Duften alene er nok til at få naboen til at banke på døren.

Dernæst kommer mørk øl. Ja, øl! Ikke vin. En god porter eller brown ale giver dybde, sødme og en smule bitterhed, som spiller fantastisk op mod tomaterne og andens fedme.

🦆 Lidt historie: And i Italien

Selvom and ofte forbindes med franske retter som canard à l’orange, så bruges and faktisk også i den italienske madkultur – især i regioner som Veneto og Toscana. Her laves Ragù d’Anatra, ofte med lidt vin, bred pasta og lange simretider.

Min version er naturligvis let skandinavisk i sit udtryk – med øl, lidt grovere snit i grøntsagerne, og det bedste fra både bryst og lår. En kombination der gør, at retten både har struktur og intens smag.

🍝 Hvilken pasta? Eller måske gnocchi?

Klassisk serveres retten med pappardelle – brede bånd, der kan bære den kraftige sauce. Men den fungerer også skønt med gnocchi, især hvis de får en let sprød overflade fra en pande med andefedt.

Dryp lidt olivenolie over ved servering, måske et par flager parmesan, og du har det, Stanley Tucci ville kalde “to die for”.

🎬 Mad som film – og lidt forkælelse

Der er noget teatralsk over en god ragù. Den simrer, dufter, drypper og smyger sig om pastastrenge som en kærlighedshistorie. Det er madporno, når det er bedst – ikke fordi det er vulgært, men fordi det er sanseligt.

Og det bedste? Den her ret kræver ikke mere end lidt tid og lidt kærlighed. Og måske et glas øl til kokken undervejs.

🦆🍷 Mangler du noget at lave i weekenden? Så prøv dig frem med Sugo d’Anatra – og giv dig selv lov til at lave mad, der ikke bare skal mætte… men forføre.

Til retten drak jeg en brun beligisk ale.  Se hvordan mad og øl passer sammen her.

Her er nogle eksempler over brown øl til maden.
Svaneke Brown Ale
Fanø Vadehav
Funky Santa fra Midtfyns Bryghus