Min far kom fra Brænderiroa på Løiten. Da jeg var lille kunne jeg se hvordan landmændene kørte kartofler til brænderiet, hvor de lavede de fantastiske velsmagendeakvavitter som vi kender i dag.
Omkring Løiten lever skovens konge, elgen, som spiser mængder af tyttebær fra skovbunden. Dette er derfor mit modsvar til en Pariserbøf – hvor alle råvarer kommer fra Løitensdistriktet.
Løiten er i dag omdøbt til Løten og ligger mellem Hamar og Elverum i Innlandet fylke
på vejen til skisportsstedet Trysil.
Tag en god brown ale og en akvavit til! Se hvordan øl og mad passer sammen her.
Løitenbøf med akvavit tyttebær
Dejlig version af Pariserbøf med Elgkød - såkaldt Løitenbøf
Ingredienser
Løitensbøf
- 500 g hakket elgkød
- 4 stk Æggeblommer pocheret
- Toastbrød
- hvidvinseddike
- Salt og peber
Akvavit tyttebær
- 2 spsk akvavit helst Løitens
- 200 g tyttebær
- 100 g Sukker
Ølsyltede Enebær
- 50 g tørrede enebær
- 1/2 dl hvidvinseddike eller balsimico eddike
- 2 spsk Sukker
- 1/2 dl Brown Ale
Sådan gør du
Syltede enebær
- Lad det hele koge sammen, og hæld det påsylteglas, hvor det har godt af at stå i 2-7 dage.
Akvavit Tyttebær
- Bland bær og sukker i en bolle og rør godt sammen. Rør til en del af bærene er knust, men lad gerne nogle være hele.
Løitenbøf
- Form elgkødet i passende store bøffer.
- Æggeblommerne pocheres i vand med en smule eddike, og overskydende æggehvide fjernes forsigtigt
- Toastbrød steges i riiiiiiigeligt med smør.
- Anret bøffen på brødet, med æggeblommen, tyttebær og ølsyltede enebær ved siden.
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var
Seneste kommentarer