“Silden skal svømme” siges det. Det er undskyldningen for at kunne tage en snaps eller tre til silden. Men bliver det ikke endnu bedre af at man laver en akvavitsild? Udover akvavitten får den også svømme i stout. Jeg brugte julestout fra Midtfyns Bryghus, men du kan benytte andre stouts.

Jeg bruger også udøllet spegesild, som jeg synes smager godt – men du kan også bruge gammeldags modenede sild.

Den smagte rigtigt godt – husk at skær citron i rigtig tynde skiver – det bliver godt

Server på rugbrød – med fedt på.

Jeg drak en juleøl til, men den passer også godt med en god ale, pilsner eller IPA. Se hvordan øl og mad passer sammen her.

Citron, Akvavit og Stoutsild

Dejlig smagfuld sild
No ratings yet
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 10 min
Samlet tid 22 min
Ret Frokostret
Køkken Dansk, Jul, Påske
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 2 stk spegesildfileter store - du kan også bruge gammeldags modnede sild.
  • 0,5 dl Lagereddike
  • 85 g rørsukker (1 dl)
  • 1,5 dl Stout jeg brugte Julestout fra Midfyns Bryghus
  • 0,5 l akvavit
  • dildstilker
  • ½ bundt dil hakket
  • 1 stk økologisk citron
  • 1 stk Rødløg

Sådan gør du
 

  • Du skal udølle spegesilden i 24 timer. Skift gerne øllet eller til vand efter 12 timer.
  • Samle alle ingredienser
  • Skær silden i bidder
  • Bland eddike, sukker og øl, Kog op til sukkeret er opløst. Køl ned lagen
  • Tilsæt dild, dildstilker og akvavit i lagen
  • Skær citron og løg i tynde skiver og læg i lagen
  • Tilsæt silden i lagen og lad de modne i et døgn i køleskabet før servering
  • Server på rugbrød, med fedt og lidt dild til pynt
Keyword Fisk, Madretter med øl, Sild
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var