Dette er en videreudvikling af den populære opskrift Saltestegte sild fra Bornholm. Det er måske min favoritsilderet. Saltede fisk skal udvandes, men jeg har i det seneste haft stort hæld med at i stedet udølle den saltede fisk. Hvorfor ikke gøre det med den saltstegte sild?

Jeg finder frem en god IPA fra ølskabet og lagde sildefileterne i denne natten over. Jeg havde fået sponseret nogle øl fra Midtfyns Bryghus og benyttet deres IPA – men skal du have den 100% Bornholms skal du måske bruge den fra Svaneke. Det fungerer meget godt.

Saltede sild/spegesild kan være lidt svært at få fat i. Bestil fra jeres foretrukne fiskehandler. Da jeg er Nordmand tager jeg på familiebesøg. Da kører jeg gennem Sverige. Der har jeg fundet ud at Coop fører saltsill – som er saltede sild på svensk. Det som er fint med den fra Coop er at den er færdig fileteret, som gør processen lidt enklere. Derfor køber jeg disse.

Tilbehøret er vigtigt og jeg bruger de bedste sennep fra Bornholm – eller min egen ølsennep.

Til silden drikker jeg en god lagerøl og selvfølgelig skal silden svømme i snaps. Se hvordan mad og øl passer sammen her.

IPA Marinerede saltstegte sild

Min favoritsild
5 fra 4 stemmer
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time 9 minutter
Ret Frokostret, Hovedret
Køkken Dansk, Påske
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

  • 4 stk spegesild
  • 1 l IPA - India Pale Ale
  • 100 g Rugmel
  • 4 stk Løg
  • grov sennep enten min ølsennep eller Bornholms sennep
  • olie/smør til stegning - brug en kombination
  • 4 skiver rugbrød
  • fedt til rugbrødet
  • rødbeder
  • Salt og peber

Sådan gør du
 

  • Skyl og rens fiskefileten. Skær af hale og rygfinne hvis den har det
  • Læg den i IPA i ca 24 timer. Skift evt efter 12 timer
  • Sildefileterne vendes i rugmel, som er krydret med salt og peber
  • Skær løg i tynde skiver og de steges brune. Du kan gerne tilsætte lidt øl for at gøre løgene bløde helt til sidst.
  • Steg fileterne sprøde i smør tilsat lidt olie. Da kan du stege de på højere blus og du får en sprødere sild. Vær tålmodig og prøv så du kun behøver at vende en gang
  • Serveres på fedtsmurt rugbrød med de dejlig bløde løg, grov (øl)sennep og rødbeder. Den serveres selvfølgelig med øl og snaps
  • Her med øl og snaps
Keyword Bornholm, Egnsretter, Fisk, Madretter med øl, Påskefrokost, Sild
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var