Den originale Surf and Turf bestod af oksemørbrad og hummer.  Den blev lanceret til Worlds Fair i 1962 i Seattle og blev serveret i restauranten på top af Space Needle.  Så den fejrer 60 år i år, og spørgsmålet meldte sig?  Kan man lave en Nordisk version af retten?

Surf delen kom lidt af sig selv.  Jomfruhummer er kaldt Nephrops norvegicus på latin, så den var soleklar. Hvad med Turf delen?  Hvad med en tatar, hvor man erstatter den salte kapers, med det Nikolaj Kirk kalder Norden parmaskinke – fenalår?  Nu findes ikke fenalår i Danmark, men Slagter Munch i Skagen laver et speget lammelår som giver dig den samme smagsoplevelse.  Da var det bare at prøve !

Jeg havde også købt kalvemørbrad fra Slagter Munch, som blev hoveddelen af tataren.  Den lod jeg marinere i en ale fra Midtfyns Bryghus nogle timer, for at den kunne mørne endnu mere.  Til at begynde med startet jeg med 300 g kalvemørbrad og 100 gram lammelår.  Jeg elsker lammelår, og syntes det var en god blanding.  For de som ikke har smagt speget lammelår, vil jeg måske starte med 50g lammelår og 350 g kalv, eller 75 – 325.  Prøv dig frem!  Jeg afsluttet tatar med rød sennep. 

 

I min familie var det ikke rigtig aftensmad, hvis det ikke var kartofler til.  Derfor skulle det kartofler til denne ret også.  Tænkte først på kartoffelsticks, som et sprødt element, men jeg har længe haft lyst til at lave pommes souffle.  Derfor gik jeg i gang.  Ikke den nemmeste ret, men det kom da nogle flotte puffede kartofler ud af de. 

Jeg afsluttede det hele med en ramsløgsmayo. 

Smagskombinationen var fantastisk.  Når du kombinerede tatar med den grillede, marinerede jomfruhummer kunne man næsten høre englene synge.   

Til retten drak jeg en brun beligisk ale.  Se hvordan mad og øl passer sammen her.

Her er nogle eksempler over brown øl til maden.
Svaneke Brown Ale
Fanø Vadehav
Funky Santa fra Midtfyns Bryghus

Norsk Surf' n Turf a la Skagen

En ægte velsmagende Surf'n turf med norske ingredienser
5 fra 8 stemmer
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 10 minutter
6 timer
Samlet tid 6 timer 35 minutter
Ret Hovedret
Køkken Amerikansk, Grill, Norsk
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Grillede jomfruhummer

  • 6 ss olivenolie
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 2 fed hvidløg pressede
  • 1 dl sojasauce jeg brygte maggi
  • 1 dl hvedeøl
  • 4 spsk bredbladet persille hakket
  • 1/2 stk citronsaft helst økologisk

Tatar med speget lammelår

  • 350 g kalvemørbrad eller inderlår
  • 50 g speget lammelår
  • 2 dl ale jeg brugte Moonshine fra Midtfyns Bryghus
  • 1 spsk grov sennep
  • 2 stk æggeblommer
  • 1 stk skalotteløg i små tern
  • rød bladsennep

Kartoffle

  • 1 stk bagakartoffel til pommes soufle
  • Olie til stegning

Ramsløgsmayo

  • 1 stk Æg
  • 2 dl olie
  • 20 gr ramsløg finhakket (kan også bruge tørret)
  • 1 skvis citronsaft
  • salt smages til

Sådan gør du
 

Tatar

  • Samle Ingredienser til tatar
  • Skær kalvekødet i tern på 4x4 cm.
  • Drys på salt og lad det trække i 5 minutter.
  • Hæld øllet over og lad det trække i minimum 6 timer, eller natten over.
  • Hæld marinaden fra kødet og dup det tørt.
  • Skær lammelåret i små tern
  • Skær kalvekødet op så det er groft hakket. Med en skarp kniv skærer du det først i meget tynde skiver. Så vender du skivene 90 grader, og skærer de i små bidder igen
  • Lammet vendes sammen med kalvekød, sennep, æggeblommer og skalotteløg.
  • Sæt til side mens du griller jomfruhummer.

Grillede jomfruhummer

  • Del jomfruhimmer på langs med en stor kniv og tag ut mavesækken og tarmen. Læg jomfruhummer i en bradepande.
  • I en skål blander du alle ingredienser til marinaden, Hæld den i en food processor så den bliver jævn. Fordel marinaden over jomfruhummerne og lad de marinere i køleskab i minimum en time.
  • Tag de ud af bradepanden og grill de i 5-10 minutter, afhængig af størrelse. Kødet skal blive fast.

Kartofler

  • Du kan vælge at lave kartoffelsticks eller som jeg gjorde pommes souffle, opskrift følger:
  • Skær kartoffel på mandolin i 3 mm tykkelse. Tør de af med tørkerul
  • Skær de i cirkler, brug gerne en udstikker ca 3-5 cm
  • Sæt op 2 gryder med olie. En skal være på 130 grader og den andre på 180 grader
  • Steg i den første gryde i 1-2 minutter til så den forsegler siderne på kartoflerne og begynder at få farve
  • Tag skiven umiddelbart over i den på 180 grader. Den vil puffe umiddelbart. Bast den med olie så den får en jævn farve, Evt steg 30 sek på hver side. Server varme.

Ramsløgsmayo

  • Tag 1 æg i beholder til stavmixer. Hæld 2 dl olie over. Sæt stavblender i bunden i beholderen og tænd. Så vil den begynde at tykne, og du trække den op og efter 1 minut har du en mayo.
  • Hak ramsløg, skvis lidt citron og smag til med salt og peber.

Anretning

  • Jeg brugte en udstikker til at presse tatar i. Pyntet med den røde sennep
  • Læg jomfruhummer ved siden af
  • Med en ske, lægger du lidt ramsløgsmayo på tallerken, og placer en puffet kartoffel ovenpå.
  • Velbekomme!
Keyword Fenalår, jomfruhummer, tatar
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var