Grillet laks med smag af Sydfrankrig

Der er noget særligt ved laks, når den får selskab af citron, urter og grill. Det enkle møder det aromatiske, og resultatet er både saftigt og elegant – og alligevel så ukompliceret, at man kan lave det til mange.

Jeg har nu serveret min version af grillet laks à la Provençale til to store fødselsdagsselskaber gennem min catering, og reaktionen var klar: det her var en favorit.

Smagen af sommer – uanset årstid

Marinaden er inspireret af det sydfranske køkken. Her bruger man gerne citron, timian, rosmarin, lidt god olivenolie og måske et strejf af dijonsennep for at give dybde. Når det hele får lov til at trække ind i laksen i en halv times tid, og derefter møder varmen fra grillen, så opstår magien.

Det dufter af ferie – og smager sådan. 

En skefuld øl til det hele

Jeg glemte næsten at nævne det: I marinaden brugte jeg også en lille sjat witbier – cirka 1 dl. Det lyder måske uventet, men det gør underværker.

Witbier har den der milde citrusnote, lidt krydderi og en let syre, som passer perfekt til citron, urter og laks. Det gør marinaden lidt mere levende – og det binder retten sammen med den øl, man gerne drikker til.

Det er ikke sådan, at man smager øllet direkte. Men man ville savne det, hvis det ikke var der. 

Når laksen skal laves til mange

Det gode ved denne opskrift er, at den sagtens kan skaleres op. Til de seneste arrangementer brugte jeg både portionsstykker og store laksesider. Når man griller på skindsiden og lader fisken færdiggøre under låg eller indirekte varme, så får man et resultat der holder sig saftigt og flot – også når det skal stå lidt på buffet.

Og det er jo præcis det, man gerne vil have, når man laver mad til mange: noget der smager af mere, men ikke kræver at man jonglerer med fem pander og et stopur.

En ret der gør sig selv populær

Jeg bliver altid glad, når folk kommer tilbage og spørger, hvad der var i den der laks. Og det gjorde de – både ved havefesten i Bagsværd og til jubilæet ved vandet.

Det var ikke fordi den var voldsomt kompleks. Tværtimod.
Men den havde balance. Friskhed. Og så passede den bare ind – som en del af noget større.

Vil du have en version med hele laksesider, eller servere den som del af en buffet, så kan den nemt justeres. Og som én af gæsterne sagde:

“Det her smager som noget, man burde få oftere.”

Til retten drikker jeg en god hvedeøl. Se hvordan øl og mad passer sammen her.

Nogle hvedeøl du kan prøve.
WIT fra Midtfyns Bryghus
God Sam Wit Tighed fra Small Batch Bornholm
Tia Loco fra Beer Here