Da jeg lavede den fantastiske Skipperlabskovs med øl, fik jeg ideen til at lave den med skibsøl, for at få frem den røgede smag i øllet.  Samtidig ville jeg lave den originale metode med saltsprængt kød.

Når du popper kapslen på en skibsøl, kommer en meget stærk aroma af røg og tjære.  De dufter virkelig fra de gamle træskibe, og den er sortere end natten. Jeg var bange for at røgsmagen skulle være overvældende.  Jeg prøvet lidt forskellige kombinationer med skibsøl og fond, skulle man erstatte al ale i den oprindelige opskrift, eller 1 del skibsøl og en del ale?  Jeg valgte at erstatte al ale, da dette blev den rundeste i smagen.

Jeg sprængte også kødet i en Øl saltlage, så det skulle svare til de originale skipperlabskovs opskrifter. Du kan udelade denne proces om du vil. Ellers brugte jeg min originale opskrift.

Hvordan blev smagen?  Den blev rigtig god med en meget let røget smag. Skal du have den helt røget, skal du bruge endnu mere skibsøl. Farven på labskovsen blev også mørkere. Dette vil være en god variant til den almindelige skipperlabskovs.  Nyd den!

Til øllen drak vi også en brown ale til og en Skibsøl.  Læs mere om hvordan øl og mad passer sammen her.

Skibsøl labskovs

En fantastisk smagfuld skipperlabskovs med skibsøl
5 fra 1 stemme
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 2 minutter
Samlet tid 12 minutter
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 400 g oksebov eller tykkam, skåret i terninger
  • 300 g stribet flæsk letsaltet, skåret i mindre terninger
  • 2 stk Laurbærblade
  • 10 stk Peberkorn
  • 2 stk Løg groft snittet
  • 2 dl boullion jeg brugte oksebouillon
  • 2 dl skibsøl
  • 1 kg Kartofler skåret i småstykker
  • purløg
  • rugbrød
  • Smør

Sådan gør du
 

  • Samle alle ingredienser
  • Salt kødet om du vil have det sprængt.
  • Når det er sprængt, brunes oksekødet og flæsket let med de snittede løg. Løget skal ikke tage farve, bare blive klare.
  • Skibsøl og bouillon får et let opkog (om du koger øl for meget bliver det bittert)
  • Den kogende skibsølbouillon, laurbærblade, peberkorn hældes over kødet. La det simre på så lav varme som muligt i halvanden time under låg.
  • 1 kg kartofler, skåret i småstykker, tilsættes. Når kartoflerne er kogt ud piskes de til en grød med kødstumper i.
  • Serveres med purløg, smørklatter, rugbrød og syltede rødbeder.
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var